Om Butcher’s Lab

Butcher’s Lab slog først rødder i en herskabslejlighed på Nørrebro tilbage i 2007. I takt med en stigende interesse for CrossFit skulle forholdene opgraderes.

26. februar 2008 kunne vi for alvor åbne Danmarks første CrossFit box under navnet ”Butcher’s Lab” – lokaliseret i Kødbyen. Lige siden har vores overordnede fokusområde været at levere den højeste standard indenfor CrossFit i parallel med et stærkt fællesskab blandt medlemmer.

Vi sætter rammerne for en sjov og varierende træning som giver effektive resultater. Vores dygtige og engageret instruktører formidler en lang række forskellige hold, som bliver programmeret på ny hverdag.

Vi bestræber os efter at give vores medlemmer et aktivt afbræk i hverdagen, som tilfører fornyet energi og en sundere levestandard.

Med et medlemskab i Butcher’s Lab kan du træne alle 365 dage om året fra kl. 5.00-22.00.